JULEROMKUGLER – sukker- og glutenfri

– Rullet i kokos og lakrids 

#stabiltblodsukker #reneråvarer #sukkerfri #glutenfri #mælkefri  

De her lækre, konfekt-jule-romkugler kan spises hele året rundt, men jeg synes, at de passer rigtig godt her til julemåneden – sådan en himmelsk konfektmundfuld.

Romkuglerne er fulde af gode næringstoffer og påvirker blodsukkeret minimalt. Nødderne bidrager med mineraler og sunde fedstoffer. Koldpresset kokosolie er anti-inflammatorisk, det vil sige, at den bekæmper betændelse inde i kroppen. Alt i alt er det bare god næring for hormonbalancen. 

Opskrift på ca. 20 stk.

40 g. koldpresset kokosolie
1 dl. kokosmælk
80 g. nødder, for eksempel mandler, males til mel i en blender/nøddehakker/foodprocesser.
1 dl. kokosmel
2 spsk. kokosfibermel (fx fra Urtegram. Kan erstattes med kokosmel)
2 spsk. kakaopulver
1 knivspids salt 
1 spsk. sukrin melis – hvis den skal være sukkerfri eller brug 1 spsk.
flydende honning/eller opvarm honningen, så den bliver flydende.
1 spsk. rom eller 10-15 dråber rom-essens.
Til pynt kokosmel og lakridspulver.


Fremgangsmåde

Arbejdstiden er ca. 30. min.

Smelt kokosolie i en gryde ved lav varme. Bland alle de tørre dele og tilsæt kokosolien, sukring melis/honning, rom og tilsæt kokosmælken lidt ad gangen, imens du rører med en ske. Massen skal være klistret, men den skal samtidigt kunne hænge sammen, så du kan lave kugler af den.

Er den for flydende massen, så tilsæt mere kokosfibermel eller kokosmel, og er den for tør så tilsæt mere kokosmælk.

Form små kugler af dejen. Brug eventuelt en teske til at tage en lille klump af dejen med og rul imellem hænderne til en kugle.

Rul kuglerne i kokosmel eller lakrids. Måske du selv har en anden favorit for eksempel frysetørrede hindbær eller overtræk dem med flydende mørk chokolade.

Stil romkuglerne på køl inden de spises. Opbevar dem i køleskabet eller i fryseren, hvis de ikke bliver spist med det samme.

God fornøjelse og god jul til dig!

Kærlig hilsen
Cecilie Zeuthen,

Certificeret NHT®-hormonterapeut i Naturlig hormonterapi

>